Island på 10 dage

Sommer 2011

Vi fløj til Island og havde lejet en lille 4-hjulstrækker for at kunne komme rundt på øen. Hvis man vil nogen som helst andre steder end hovedvej 1, er det bydende nødvendigt at bruge en terrængående bil, fordi man skal forcere adskillige floder.

De første par dage var vi rundt i selve Reykjavik og de områder, man kan nå på endagsture. Derefter tog vi nord på ad hovedvej 1. Første overnatning blev i byen Akureyri — herfra kan man komme på hvalture fra den nordlige del af fjorden.

Derefter gik turen til Mývatn og videre ind midt på øen til den kæmpe store vulkan Askja. De sidste overnatninger blev på sydvestsiden af øen op mod Hekla og Landmannalaugar, og derefter tilbage over øen mod Reykjavik.

Gejsere

Hvis man ønsker at se de flotte gejsere uden 100 andre turister, så start tidligt om morgenen. De første busser med turister kommer som regel først hen mod middag. Gejsererne er imponerende, og man kan komme helt tæt på dem på Island.

Reykjavik og Mývatn

Mývatn-søen er omgivet af fantastisk vulkansk natur — varme kilder, lavafelter og fuglerigdom. Området er unikt og ligger kun et par timers kørsel fra Akureyri.

Askja-vulkanen og Viti

Flere nætter i telt ved Askja i 1.200 meters højde. Karin bader i den lille vulkansø Viti — der var masser af sne omkring søen, og på samme tid var vandet mindst 30°C. Hvis man trådte på søbunden, kunne man mærke varmen fra vulkanen nedenunder.

Den islandske ødemark

For at komme rundt på øen er det nødvendigt med 4-hjulstræk — man skal forcere adskillige floder. Island er en super flot ø, og hvis man tør at køre rundt i ødemarken, er der rigtig mange flotte oplevelser i den barske natur.

Islandske heste

Vi stoppede mange steder for at "snakke" med de mange islandske heste. De er fredelige og nysgerrige og kom tit hen til bilen af sig selv.

Hekla

Carl og Karin besteg vulkanen Hekla — vi nåede ikke helt op til toppen, men udsynet var imponerende. En af de smukkeste overnatningssteder på turen var Camping Landmannalaugar, hvor man kan bade i en blanding af smeltevand og vulkansk opvarmet vand.