Ecuador & Galapagos

Carl og Karin — sommer 1988

Vi fløj til Bogotá, hvor vi tilbragte nogle dage, derefter fløj vi videre med et lille fly til Quito i Ecuador. Efter ca. en uge tog vi bus til udkanten af junglen omkring Ambato.

I Ambato fik vi samlet et hold som gerne ville en tur op på den smukke vulkan Tungurahua — den er ca. 4.500 m høj.

Derefter gik turen ud i junglen langs Rio Pastaza.

Med bus retur til Quito, hvor det lykkedes at komme med et militærfly C 130 Hercules til Galapagos øerne.

Karin havde lavet en aftale om at bo hos en familie i yderligere 5 uger, så hun blev i Ecuador.

Carl med ocelot i junglen — Denne søde ocelot fandt jeg i junglen. Den bed sig fast i min bluse — jeg måtte tage den af, og den slap først da ejeren kom og vi hængte blusen over en gren. Jeg fik blusen igen med masser af bidehuller.

Marked i Ecuador — marsvin på grill — Aftensmaden købes på markedet — marsvin smager glimrende når de steges på en grill.

Lokal mad i Ecuador — Alternativ aftensmad fra den lokale restaurant: kylling, grøntsager og en stærk chili.

C-130 Hercules til Galapagos — På vej til Galapagos i en C 130 — det støjer enormt, men det var billigt. Vi tyggede toiletpapir og proppede det i ørene — det virkede glimrende. Karin ses med de hvide bukser på venstre række.

Carl blandt søløver på Galapagos — Carl sidder blandt nysgærrige søløver (hunner). De var meget legesyge og ville gerne lege hvis man dykkede med dem ude i vandet.

Landleguan fra Galapagos — Dyrelivet er imponerende — store meterlange leguaner, blåfodede suler og en mængde andre dyr. Ingen af dem er bange for mennesker.

Kæmpe skildpadder på Galapagos — Og selvfølgelig de kæmpe store skildpadder — Karin siger hej til en, og jeg prøvesidder en anden.

Kæmpe skildpadde på vej i "garage" — Om aftenen før det bliver mørkt finder de et stille sted med masser af bevoksning, trækker benene og hovedet ind og lægger sig til at sove.

Retur til fastlandet og bestigning af vulkanen Tungurahua. Vulkanen er 4.500 meter høj. Arbejdsfordelingen var at jeg bar al bagage bortset fra Karins lille rygsæk. Da vi nåede ca. 4.000 meter stoppede vi for at få vejret for hvert 10–20 skridt. Næste morgen var der faldet en del sne og der var meget tåge, så vi nåede aldrig toppen. Udsigten var enestående — man kunne se langt ud over Amazonas regnskoven og andre vulkaner 70–100 km væk.

Karin på Tungurahua — langt over skyerne.

Videre til junglen. Vi sejlede nogle timer i en lang kano og gik derefter til fods gennem junglen.

Aftenhygge hos indianere ved Rio Pastaza — Aftenhygge hos indianere som levede af at grave guld i floden. Wilhelm (bogholder fra Østrig) havde nok ikke det mest praktiske tøj til at bevæge sig i junglen.

Karin bruger en lian i junglen — Karin bruger en lian til at komme over en lille vandsving. Vores ven Wilhelm nåede kun til midten — det kan ses på hans bukser.

Familie som væver tæpper — En familie som tjener penge ved at væve små tæpper til turister. Alt laves ved håndkraft.

Karin ved foden af kæmpe træ i Ecuador — Karin ved foden af et kæmpe træ, hvor stammen er delt og strækker sig over 30 meter. Alle mennesker i Ecuador var meget flinke og hjælpsomme.