Gaula 2007 — juni

Ole og Carl valgte i år at tage af sted lige efter premieren den 1. juni. Lige op til premieren havde der været en kraftig flom med en vandføring på over 800 m³/s. Det er rigtigt meget vand, og da vi ankom til elven sent om aftenen, turde vi ikke at slå telt op der hvor vi plejede. Vi kunne se at vandet i løbet af dagen havde stået en halv meter over det niveau hvor teltet skulle have stået. Vi slog i stedet teltet op 30–40 meter væk fra elven, en til to meter højere oppe.

Næste morgen var vandet dog faldet yderligere, og Gaula begyndte at ligne sig selv — nu under 500 m³/s. Vandtemperaturen var kun 5°C og det var stort set umuligt at fiske med andet end blink og orm.

Vejret var super godt med over 30°C hver eneste dag hele ugen. Vi troede at det ville medføre voldsomme snesmæltninger oppe i fjeldene, men det udeblev, og vandstanden faldt hele ugen igennem og endte på lige under 200 m³/s. Vandtemperaturen steg også hver dag så den efter en uge var nået helt op på over 13°C — en ganske imponerende stigning på kun syv dage.

Aftensmad ved Gaula kl. 22
Aftensmad kl. 22 — det er lyst hele natten i juni
Udsigt over Gaula 2007
Udsigt over elven fra campingpladsen

Fiskeriet

Vi fiskede og fiskede, og efter tre dage fik Ole et kraftigt hug på orm. Vi fik aldrig fisken at se og kunne kun drømme om størrelsen.

Dagen efter fik Ole igen hug — denne gang var han mere heldig (og måske mere forsigtig med liner og knuder). Efter en lang og flot kamp kunne vi lande en laks på over 13 kg 100 meter nedstrøms. Det var en dejlig følelse, og Ole’s absolut største fisk i Norge.

Dagen efter fik jeg endelig et hug, men jeg opdagede det ikke i første omgang fordi jeg troede at det var et bundhug. Efter flere forgæves forsøg på at få linen fri, begyndte jeg at gå baglæns med strakt stang og tommelfingeren på multihjulet — det fik endelig laksen til at flytte sig. Den var stor og tung, men efter endnu fem minutters fight sprang linen, den sidste meter var flosset af skarpe sten. Det var surt.

Dagen efter var det så igen Oles tur. Denne gang var det laksen som gik tur med Ole og ikke omvendt. Efter en dramatisk lang fight kunne vi lande en kæmpelaks på 15,3 kg! Ole stoppede den lige før en foss langt nede på nabovaldet. Det var en flot kamp og endnu engang Ole’s absolut største laks i Norge.

Den næstsidste dag lykkedes det så endelig for mig — en flot fisk på 9 kg. Turen var dermed også reddet for mig.

Ole med laks på 13 kg — Gaula 2007
Ole med en laks på godt 13 kg — hans største fisk i Norge
Ole med laks på 15,3 kg — Gaula 2007
Ole med den store på 15,3 kg — en kæmpebragekamp
Carl med laks på 9 kg — Gaula 2007
Carl med en laks på 9 kg — tagen på orm i renden
Aftenstemning ved Gaula 2007
Aftenstemning ved Gaula — det lyse norske sommernat

Alt i alt en rigtig god tur med masser af kg laks og super godt vejr — men rigtigt meget vand i elven, og hver eneste dag var det en ny elv fordi både vandstand og temperatur ændrede sig hele tiden. — Carl