Gaula 2002

Af Ole Nørretranders

Også i år tog Carl, Niels og jeg selv Ole, til Norge for at fiske laks i Gaula. Vi pakkede simpelthen bilen med telt, soveposer, kogesæt, øl, vin og en hel masse fiskegrej. Det er jo altid rart at være forberedt, hvis der skulle dukke en lille stallingelv eller nogle gode kysttorsk op.

Vi startede fredag den 28. juni og kørte på skift hele natten igennem, så vi ankom til elven ved syvtiden næste morgen. Vi blev dog noget overraskede, da vi så den store mængde biler, telte og tomme ølflasker, der var spredt ud over den eng, hvor vi havde tænkt os at slå teltet op. Det viste sig at være en flok norske tømrere der var på ”fisketur”. Vi valgte dog alligevel at slå teltet op ved siden af de norske ”tømmermænd” (fik i den), da de var ganske ufarlige og alligevel skulle hjem om søndagen. Derefter gik vi en tur ned til elven, hvor vi desværre kunne konstatere at vandstanden var noget lav, til trods for at meldingen på www.gaula.no havde sagt ”Middel vandstand, cognac-farvet vand”. Så vi lagde os til at sove, mens vi drømte om regn og kæmpelaks.

Da vi vågnede igen ved frokost tid gik vi op for at købe fiskekort og begyndte at fiske, dog uden det store resultat. Så der gik ikke længe, før vi besluttede os for at lave noget aftensmad og åbne en flaske vin. Mens vi sad og spiste, vaklede en nordmændene over for høre, om vi havde fanget noget. Han sagde en hel masse uforståeligt på norsk, mens vi spiste resten af vores aftensmad, hvorefter han inviterede os over til deres lejr kl. halv otte, da de havde hyret en stripper (ja, I læste rigtigt!) der ville komme ned til elven for at optræde!!! Vi havde dog vores tvivl om, hvorvidt han havde bildt os en historie på ærmet. Men ganske rigtigt, lidt over halv otte trillede der faktisk en bil med en norsk jente ned til elven, som begyndte at smide tøjet, indtil alt hvad der dækkede hendes nøgne krop, var de lange hvide læderstøvler. Vi har for øvrigt hjembragt udførlig fotodokumentation, hvis nogen skulle tvivle på rigtigheden af denne historie...

De næste par dage fiskede vi efter laks både dag og nat, med flue, blink og orm, men desværre stadig uden resultat. Der var heller ikke andre på valdet, der fangede noget, og elven var efterhånden blevet så lav, at man kunne vade over i waders. Vi fiskede en enkelt dag i en sideelv til Gaula der hedder Bua, på et afsidesliggende sted hvor man skal klatre ned af en afsindig høj skrænt på mindst 100 højdemeter. Her var der heller ikke skyggen af laks. Da der heller ikke kom flere strippere ned til Gaula, besluttede vi os for at prøve noget andet fiskeri.

Vi kørte lidt længere ind i landet og gik ind på turistkontoret i Røros og pegede et tilfældigt sted på deres store kort, hvor der var indtegnet mulighed for stalling. Det viste sig at være en glimrende lille elv, der husede bunker af store stallinger. Carl og Niels fangede hver en fin fisk på ca. 44 cm, så den aften spiste vi stallinger, der var pakket ind i sølvpapir og grillet i gløderne fra vores bål.

Næste dag kørte vi en lang tur langs elven og talte med en del frustrede lystfiskere, der heller ikke havde fanget noget, og som også meget gerne ville have, at elven steg, og der kom nogle friske laks op. De eneste rigtig tilfredse fiskere vi mødte, var nogle danskere, der fiskede på et vald (Bones vald) med nogle meget dybe partier, hvor de mest fiskede med meget tunge blink. De havde blandt andet fanget en laks på ikke mindre end 17,2 kg samt flere andre store fisk. Den dag kørte vi helt ud til Trondheim, hvor vi fangede nogle mindre sej fra klipperne og fik noget at spise.

De næste par dage fiske vi også i Gaula uden det helt store resultat og begyndte så småt at planlægge hjemturen, så vi kunne nå at fiske nogle andre steder undervejs. Men så, den sidste aften, lykkedes det endelig undertegnede at få kastet et klump regnorm i hovedet på en laks, der blev så irriteret, at den huggede. Det var en flot, lettere farvet laks på 6,2 kg, som jeg kunne lande ved Gaula den aften. Turens eneste lakse-hug og turens eneste laks...

Næste dag kørte vi ind til Røros igen, hvor vi denne gang fiske i nogle klarvandede søer, der husede nogle meget hidsige bæk- og fjeldørreder, hvorefter vi begyndte hjemturen. Efter en overnatning på en rasteplads nær Göteborg købte vi fiskekort til elven Ätran, der efter sigende skulle rumme en del laks. Det viste sig dog hurtigt ikke at være den store succes, da strækket nærmest var en lang sø fyldt med træer på begge sider. Så vi vendte hurtigt snuden hjemad. Alt i alt en spændende tur, selvom vi kun havde en enkelt laks med hjem.